Taastrup, DK, 2630
4 days ago
Operational Excellence Manager til Volvo Danmark

Transport er kernen i det moderne samfund. Forestil dig at bruge din ekspertise til at forme bæredygtige transportløsninger til fremtiden? Hvis du søger at gøre en forskel på globalt plan ved at arbejde med næste generations teknologier og de skarpeste kollegaer, så vil vi være et perfekt match.

Vi søger en Operational Excellence Manager til vores hovedkontor i Taastrup. Så hvis du er passioneret omkring og har erfaring med at drive udvikling og optimering af operationelle arbejdsprocesser på tværs af salgs- og serviceorganisationerne, og kan sikre implementering og auditering af LEAN/Kontinuerlige forbedringer på tværs af service og salg, er du måske vores nye Operational Excellence Manager.

Du vil i denne rolle støtte vores udvikling mod et endnu stærkere Volvo Trucks og Renault Trucks forhandlernetværk i Danmark i tæt samarbejde med Volvo Trucks Europe Retail Development. Du vil ydermere bidrage til at realisere den optimale detailstruktur og detailnetværk, for at vi når de strategiske forretningsmål. Det gør du ved at arbejde tæt sammen med alle interessenter i udviklingen af detailhandel, processer, systemer og mennesker samt sikre overholdelsen af Volvo Trucks Europes driftsmodeller og -procedurer gennem god og effektiv ledelse.

Dine ansvarsområder: Drive udvikling og optimering af operationelle arbejdsprocesser på tværs af salgs- og serviceorganisationerne.  Sikre implementering og auditering af LEAN/Kontinuerlige forbedringer, både for wholesale/VTC retail og private dealers. Arbejde på tværs af service og salg med Commercial Crew og sikre en kontinuerlig udvikling af de samlede operationelle arbejdsprocesser og salgsaktiviteter. Analysere den nuværende situation på de enkelte sites og assistere organisationen med at tage næste skridt og evt. tilpasse processer indenfor rammerne.  Implementering af nye processer og systemer i forbindelse med de operationelle processer og WPP og TSP (F.eks.: Salesforce) og facilitere ERFA grupper indenfor arbejdsområdet, såsom WPP, VST, etc.

 

Dine opgaver:
 

Initiere relevante projekter, opbygge projektteams på tværs af organisation og drible projekterne i mål.  Opsætte rapporteringsstruktur og rapportere til ledelsen i relevant forum (F.eks. styregruppe). Udvikle struktur for og gennemføre forhandler gennemgang (Audit) indenfor vedtagne processer, roller og kompetence krav samt REX /kundetilfredshed og identificere potentialer, aktiviteter og forbedringsområder sammen med regions-/værkstedschefer. Dine faglige og personlige kvalifikationer:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende, men vi forventer, at du:
•    har forretningsforståelse og branchekendskab.
•    er analytisk stærk og i stand til at omsætte analyse til handlinger. 
•    har erfaring med identifikation af forbedringer og planlægning af implementeringen af disse. 
•    er en stærk projektleder
•    har et højt drive og er administrativt stærk 
•    taler og skriver flydende dansk og behersker engelsk i skrift og tale 
•    har flair for IT og forskellige IT-systemer.

 

Derudover forventer vi, at du er

 

•    Serviceminded og struktureret
•    vedholdende og kvalitetsbevidst
•    Stærk kommunikativ og kan lide at præsentere foran en større gruppe.
•    relationsskabende. 

Og så kan du agere i et internationalt miljø og forstår vigtigheden af at opbygge/vedligeholde et netværk på tværs af grænser og organisationer i og udenfor Volvo Trucks.  

Du må forvente rejsedage i løbet af året og i perioder flere afhængigt af løbende projekter.

Tag skridtet

Du tilbydes et spændende og selvstændigt job i en virksomhed med en solid position på markedet. Du får indflydelse og ansvar, og du vil bidrage til, at Volvo Danmark får en endnu stærkere markedsposition.
 Vores arbejdsmiljø er uformelt men professionelt, og dine kolleger er fagligt dygtige. Hvis du motiveres af udfordringer og stærke brands, kan du få det hele her – og så er en konkurrencedygtig løn, pension samt sundhedsforsikring tilmed en del af pakken. 

 

Søg jobbet


Kontakt Servicemarket & Retail Director Joakim Nilsson på telefon +45 6182 7898, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
 Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående knap "Søg jobbet online” senest den 5. januar 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Volvo Danmark er en del af Volvo Group, og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher. Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.
Volvo Truck Center Danmark er en del af Volvo Koncernen, der gennem de seneste 80 år har stået i spidsen for udvikling af transportløsninger. Volvo Truck Center Danmarks målsætning er at drive en veldrevet og profitabel forretning med høje markedsandele samt tilfredse kunder og medarbejdere, kombineret med en efterlevelse af vores værdier: Kvalitet, Sikkerhed og Miljø.

Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning.
 

Confirm your E-mail: Send Email