Vildbjerg, Denmark
7 days ago
Rustfast klejnsmed lærling
Hos BLÜCHER A/S, en del af Watts Water, søger vi en energisk og pligtopfyldende Rustfast Klejnsmed Lærling.

Har du lyst til at være en del af en international virksomhed i vækst, der producerer afløbssystemer af højeste kvalitet i rustfrit stål? Så har vi brug for dig hos BLÜCHER A/S i Vildbjerg.

Du vil komme til at indgå i et team af erfarne og motiverede medarbejdere, som varetager spændende opgaver, hvoraf mange er kundespecifikke, i produktionen af rustfrie tyndvæggede rør.

BLÜCHER A/S anvender en procesbaseret tilgang i hvert skridt af produktionen af afløbsprodukter. Vores faciliteter i Vildbjerg har nogle af de mest moderne røranlæg i Europa til at rulle og svejse rør såvel som laserskæring, dybdetræk og stansning, håndsvejsning samt bejdsning. Vi arbejder med en stærk kombination af håndværk og robotteknologi for at sikre korte leveringstider og fleksibilitet til specialfremstillede løsninger.

Ansvarsområder

Gennem grundig oplæring sikrer vi, at du kommer godt ind i opgaverne, som primært består af:

Tyndpladesvejsning

Klip og buk

Bore, skære og efterbehandle rustfri materialer

Uddannelse

Det er en fordel, hvis du har gennemført grundforløbet for klejnsmed-uddannelsen men ikke et krav.

Kvalifikationer

Det er af afgørende betydning for succes i denne rolle, at du har interesse i metalarbejde. Du har stor vilje til at lære nyt og til at samarbejde og sparre med dine kollegaer. Du er modtagelig for ny viden og interesseret i at lære fra dig. Det er derudover en fordel, hvis du har teknisk snilde og forstår dig på automatik.

Som person er du:

nysgerrig og opsat på at lære nyt

i stand til at bevare overblikket og navigere mellem forskellige opgaver på én gang

struktureret, systematisk og opmærksom i dit arbejde

ansvarsbevidst, selvstændig og initiativrig

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV så hurtigt som muligt.

Om os

BLÜCHER A/S er en velkonsolideret, international virksomhed, som er ejet af Watts Water Technologies Inc.

BLÜCHER udvikler, producerer og markedsfører afløbssystemer i rustfrit stål til det meste af verden inden for bolig, erhverv, industri og marine. BLÜCHERs hovedsæde ligger i Vildbjerg ved Herning, og her står omkring 375 engagerede og målrettede kolleger klar til at byde dig velkommen.

Læs mere på www.blucher.dk.

Confirm your E-mail: Send Email
All Jobs from watts